Tjekkiske Magdalena Kozena har med sin mørkere mezzosopran kastet sig over musik fra før 1700tallet. Ledsaget af nogle få dygtige musikere på instrumenter som guitar, harpe, teorbe og viola da gamba vil Kozena have os med helt tilbage til det sene 1500-tal og begyndelsen af 1600-tallet, hvor rytmerne i musikken er dansende på den høviske måde. Men hvor de også kan blive ganske løsslupne. De otte tjekkiske musikere i ensemblet Private Musicke er et plus. De spiller med en nænsomt improviserende attitude, der blæser støv af de gamle noder. For operapræget Til gengæld er Kozenas stemme måske lidt for operapræget til de folkelige renæssancesange og de tidlige barokmelodunter af i dag så ukendte komponister som Caccini, Merula, Vitali, Strozzi og Foscarini. Den kendte Claudio Monteverdi er selvfølgelig også repræsenteret. Men kun med en enkelt sørgelig sang. Det er ikke ham, der står i fokus på denne cd. LÆS OGSÅFortryllende nymfe Kozena nyder de gamle melodier, og stemmen er smuk. Hun udnytter det element af dramatisk fortælling, mange af teksterne tilbyder. For eksempel i Merulas triste, helt simple vuggevise til Jesusbarnet. Musikerne griber de enkle akkorder og skaber musik af dem, som rockmusikere ville gøre i dag. Hvis ikke man er kræsen med hensyn til den vokale stil, vil dette album være mere end tre hjerter værd.
Operastjerne er for operapræget
Lyt til artiklen
