Han er ikke nogen forrykt hollandsk Tour de France-sprinter på epo, sådan som han har været det, når Drengene fra Angora legede Team Easy On, og han synger ikke for som i Nephew. Faktisk er det en til en begyndelse næsten underspillet, men så meget desto mere tydeligt talende og fortolkende Simon Kvamm, der lægger stemme til en ny dansk indspilning af børneklassikeren ’Peter og Ulven’. Medlevende, men ikke i nærheden af noget overgearet, endsige hysterisk. Komikeren og sangeren Simon Kvamm er snarere jysk og jordbunden i sin præsentation af symfoniorkestrets forskellige instrumenter. Med hver sit næb synger de hver sin genkendelige melodi og portrætterer dermed hver sit forskellige dyr eller person i Prokofjevs pædagogiske børnefabel om drengen Peter, der med hjælp fra sin ven fuglen fanger en stor, styg ulv.
Kvamm er cool
Peters kendte, solbeskinnede drengetema hopper frisk hen over engen, og Kvamm er cool i rollen som anden, der ikke lader sig slå ud af ikke at kunne flyve. For kan sangfuglen måske svømme? Hva’? Nå ikke?
Den kynisk smiskende kat og den gamle bedstefar med løst gebis får også hver sin diskrete, men fine skuespilstemme. Er vi langt fra agtværdige forgængere i oplæserrollen som sir John Gielgud, Alec Guinness og Sean Connery – eller en overstyret engelsksproget version som Dame Ednas – så kan det være det samme.
Sting og Bowie har også gjort det her på hver sin måde, og det er under alle omstændigheder et nyt dansk børnepublikum, der skal fanges ind. Så betyder det mindre, at vi voksne har hver vores klassikerversion af ’Peter og Ulven’ hængende i øregangen.
