Selvfølgelig burde redaktøren have standset denne artikel! For det er jo en anmeldelse af – ja, man tror det er løgn – underlægningsmusikken til en ikke særlig god storfilm, som gik i danske biografer for over halvtreds år siden. Den gik der heller ikke længe, fra 8. april til 1. maj 1963. Så var den væk igen, ligesom de to byer, som var krumtappen i handlingen.
At premierebiografen – Palladium på Vesterbrogade – og genren – bibelfilm – heller ikke findes længere, fortæller lidt om, hvad du nu skal læse om.






























