Det er en fremragende koncert, labert og luksuriøst indfanget på overdådige dvd-billeder og med mulighed for at lade billederne ledsage af librettolyrikken. Sandt at sige fylder orkestret, koret og Sinopoli godt broderparten af koncerten, og hovedparret står kun for 6 ud af 17 'numre'. Til gengæld er der ingen smuttere iblandt, ingen hvor engagementet er stillet på 'lunkent'. Der lægges ambitiøst ud med natteduetten fra 'Otello', ikke et parti man forventer Alagna synger i sin helhed foreløbig, men duetten forløser de med magisk klarhed og potente toptoner. Lad så gå, at Alagna kan forekomme lidt selvfed, som det hedder i dag, i sit kropssprog. Blomsterarien fra 'Carmen' har jeg aldrig hørt smukkere sunget, eller mere fransk, og det er snart sagt ligegyldigt, hvad Gheorghiu foretager sig denne skønne sommeraften i Dresden - alt lykkes til overflod: tyngden og dramaet i 'Pace, pace' fra 'Skæbnens magt' - den forsigtige erotiske overgivelse i 'Vogliatemi bene' fra 'Madama Butterfly'! At alt afvikles i pomp og pragt også orkestralt, sørger Sinopoli for, og havde det ikke været for den kiksede halvmoderne halvliderlige ballet til 'Aida', havde denne udgivelse været perfekt.