0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

At bygge Chopin

Anmeldelser, cd-klassisk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tilsyneladende er Lugansky ikke blandt de mange kunstnere, Erato har fyret i sidste voldsomme sparerunde, og både hans As-durballade og balladen i f- mol er godt ramt i stemningerne. Frem for alt er de teknisk suveræne, og det er her, i disse fortællende stykker, hans fortolkningsvinkel rammer musikken renest.

De 24 romantiske perler kaldet præludier er karakteristiske for Luganskys Chopin: Pianistisk styret trods det kraftoverskud, man fornemmer bagved. Uden ekstreme løsninger og nærmest eftertænksomt bygget op.

Det lader sig fint gøre, for Lugansky er en frygtindgydende tekniker. Men trods alle topkvaliteter er præludierne hos Lugansky mindre varme og syngende, mindre lidenskabelige end på Martha Argerichs fænomenale indspilning fra 1977, der netop er genudgivet i DG's Originalsserie.

Lugansky bygger god Chopin. Det er først, når man lægger Argerich fra for 25 år siden i maskinen, at man mærker, hvad hendes svæv, hendes varme og hendes pyromani gør af forskel! Hun vinder klart, og efter Argerich virker især Luganskys nocturner mere opstablede, end de egentlig virker inderlige. Der er simpelthen forskel på det bevidste, uanset hvor dygtigt det er gjort, og så på det ægte indlevede. Hos Argerich klinger klaveret desuden virkeligt, lysende smukt. Hos Lugansky er lyden anderledes, matteret, om end den er værd at lytte på.

Hvad var det, de kunne, lydproducerne dengang i halvfjerdserne? Selv på cd-overførsler klinger den gyldne lyd igennem.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere