0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Domesticeret

Anmeldelser, cd-klassisk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dette tilfælde har polakkerne indstillet tempofornemmelsen på lige lovlig lyrisk. De nedtoner koncertens skingre dramatik og får et blidt, men lidt luntende husdyr ud af, hvad vi kender som et mere kradsbørstigt bæst med skarpere kløer. Der mangler noget nerve, og både solist og orkester hakker sig altså gennem passager i partituret, der er hørt mere flydende.

Mere musikalsk indføling får man, når det, stadig på samme plade, handler om orkesterudgaven af Lutoslawskis 'Dance Preludes' skrevet godt og vel 20 år efter Carl Nielsens død. De fem præludier vederfares en udpræget plastisk og klangsmuk behandling, som var det moderne Mozart.

Om man formår rigtigt at holde af orkesterudgaven af Prokofievs fløjtesonate med klarinetten i fløjtens hovedrolle, afhænger nok i høj grad af, hvor godt man i forvejen kender den anderledes livlige originalversion for fløjte og klaver. Orkestersatsen af Kent Kennan er godt kringlet, men det er ikke det samme værk. Ikke noget for folk, der elsker deres fløjtelitteratur.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere