0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mystiske ritualer

Få komponister har som amerikaneren Crumb, årgang 1929, besværget toner og klange til at meddele sig som sprog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anmeldelser, cd-klassisk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-klassisk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han skyr intet middel, det være sig klangligt eller symbolsk, og er kendt for en uudtømmelig opfindsomhed i at få instrumenter til at lyde anderledes, end de plejer, i en suggestiv udtryksverden, der til tider mere ligner new age-agtige mystiske ritualer end komposition i gængs forstand.

I den spinkle faktur er de musikalske ytringer som bålbelyste ansigter i mørke. I stedet for en musikalsk mekanik gælder interessen de enkelte udsagn og deres symbolværdi - klangfænomener, melodiske gestus, citater og allusioner.

F.eks. bygger klaverværket 'Eine kleine Mitternachtmusik' (2001) på Thelonius Monks 'Round Midnight' (ikke, som man kunne tro, på Mozart) og citerer forbigående, men tydeligt Debussy, Wagner og Richard Strauss. Det er yngst på dette Vol. 9 af Crumbs samlede værker og næsten gemytligt med sine reminiscenser af jazzharmonik.

De to vokalværker fra 1965-70 over tekster af Federico García Lorca, en digter Crumb ofte er vendt tilbage til, er snarere uhyggelige med deres bittersøde kredsen om længsel og død.

'Ancient Voices' for sopran, drengesopran og stort ensemble er typisk Crumb med hvisken og råb, orientalismer og malerisk overraskende klange, herunder forstemt mandolin og legetøjsklaver, samt en kraftig hentydning til Mahlers 'Lied von der Erde'.

Det er udkomponeret poesi: smukt, hemmelighedsfuldt - og såre underholdende. De tolv 'Madrigals' for sopran og få instrumenter er strengere og mere indadvendte, vokalt virtuose med voldsomt springende linjer i modernistisk tradition og et destilleret udtryk: Hver tone har betydning. Alle udførelser er hengivent engagerede og overlegent sikre.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere