Den 25-årige Sophie Pacini skrev tidligere på året kontrakt med Warner Classics som deres nye klaverhåb, og selvfølgelig skal hun begynde med Beethoven. Pianisternes pianist, som både har leveret iørefaldende mundrette sonater til de fortolkere og lyttere, der skal sikkert i gang. Men også kendernes yndling, der sidst i livet komponerede nogle af de mest enigmatiske, eksplosive værker i genren, som stadig i dag teknisk og indholdsmæssigt udfordrer selv de mest erfarne pianister.
Direkte adspurgt i et engelsk webmagasin tidligere på året afviser det italiensk-tyske stjernefrø ikke at indspille alle Beethovens klaversonater. Men det er bare ikke der, hun er i karrieren. Hendes greb om den måske mest populære sonate – med tilnavnet ’Waldstein’ – er solidt og stringent. Og man kan sagtens mærke, at hun har noget poetisk på hjerte. Men hun formår ikke at udfordre Beethovens noder, og selv om hendes spil er lidt uegalt og effektjagende, er det hendes fortolkninger af mindre stykker af Franz Liszt sidst på albummet, der fænger. Hun kommer til at bruge en plade eller to til rigtig at finde sig selv, hvis hun skal markere sig som Beethoven-fortolker.
