Så fik man da omsider musikalsk storhed at føle på årets jazzfestival.
En følelse af musik, der løftede sig ud over tid og sted som et større og mere almengyldigt udsagn i tidens strøm. Vi skulle lige have ham på scenen, den 78-årige Charles Lloyd, og let forsinket kom han med afslappet smil bag de karakteristiske små, runde solbriller.




























