Jeg sidder sgu lidt og tænker på Tuborg, Signe. Hvad var det egentlig for et »perfekt værdimatch«, der gjorde Tuborg til hovedsponsor for Jazzfestivalen i mange år?

»Der er jo rigtig mange, der godt kan lide at drikke en øl eller en danskvand, mens de lytter til jazz«.

Ja. Det var også dengang, man sagde: »Tuborg, jazztak«, og Liller og Papa Bue spillede: »Knap én bajer op, knap to bajere op, knap tre bajere op og tra-la-la-la«. Det gav mening. Nu er det så mere noget med Nordea Bank og Irma? For Irma og Jazzfestivalen, det er trods alt »et perfekt værdimatch«.

»Ja«.

Er det ikke noget af det mest forudsigelige? Den kreative klasse fra sin allermest stillestående og rigide side: Man handler i Irma og elsker Jazzfestivalen?

»Det er et supergodt værdimatch. Irma gør meget ud af at udvikle deres varer kvalitetsmæssigt, de tænker økologisk og alt muligt. Jazzen er også hele tiden innovativ, og vi gør meget for at præsentere det bedste af det bedste. Derudover er det sjove ved vores nye samarbejde med Irma, at både de og vi har en stor interesse for billedkunst. Vi kan lave nogle meget sjove samarbejder: Der skal jazz på poserne«.

Per Arnoldi, Wegnermøbler, Politiken, Irma, Copenhagen Jazz Festival, Nordea ...

»... Tal R, Kirstine Roepstorff. Nye navne, nye varer, udvikling, høj kvalitet, stort udbud på hylderne«.

Og som der står, så er der ikke bare tale om en sponsoraftale, men en kreativ sponsoraftale: »Irma og Copenhagen Jazz Festival har blandet blod og brand«. Det står der? Er det Okseblod, I har blandet?

»Næh, det er menneskeblod. Du vil opleve, at vores samarbejde vil gå langt videre end bare det sædvanlige med, at den ene part får penge, og den anden part får noget logosynlighed. Vi vil komme til at udvikle ting sammen. Det kan jeg ikke sige noget om nu. Men vent og se. Det bliver både sjovt og kreativt«.

Signe, synes du også, at de fattige er kedelige og nærige?

»Nej, det synes jeg bestemt ikke«.

Det synes direktøren for Irma. Han siger nemlig i jeres pressemeddelelse: »Jazzfestival er eksponent for høj kvalitet. Det er samme position, som vi ønsker at have inden for dagligvarehandelen, hvor Irma ser sig selv som det seriøse modstykke til discountideologien. Copenhagen Jazz Festival kan se sig selv som modstykke til mainstreamkulturen«.

Han siger altså, at Jazzfestivalen er finere end mainstreamkulturen. Men der er vel også noget, der hedder mainstreamjazz, som er med i jeres programmer?

»Jo, men som festival gør vi meget for at fremvise hele paletten af, hvad der findes af jazz. Der er masser af mainstreamjazz«.

Men du har altså nu en allieret, Irma. Som opfatter sig selv som en, der kæmper mod de fattige, der ikke har råd til at handle i Irma. For Irma og Jazzfestival – det er jo kvalitet og god smag, mener han?

»Det er jo din fortolkning. Han kritiserer ikke noget. Han siger bare, hvad han selv står for«.

Men er du enig i, at Irma er et modstykke til discountkulturen, og at Copenhagen Jazz Festival er et modstykke til mainstreamkulturen?

»Ja«.

Hvem er det så i dansk og internationalt musikliv, der udgør den mainstream, som Jazzfestivalen er et modstykke til?

»Jamen, jazzen er i sig selv en ikke mainstreamgenre. Det er bare det, vi mener«.

Er jazz ikke oprindelig en slags folkemusik fra USA? Hvordan definerer du mainstream?

»Jamen, prøv selv at gå ud på Jazzfestivalen. Hør, hvad der foregår. Det er i den grad innovativ, nyskabende kvalitetsmusik, der primært spiller. Det er det, vi vil præsentere for folk. Men vi vil ikke udelukke nogen. Vi vil bare lukke nogle flere ind. Det gør vi blandt andet sammen med Irma og andre samarbejdspartnere«.

Men så er I altså ikke et modstykke til noget? Som I ellers skriver?

»Taler vi om den musik, vi præsenterer? Eller taler du om vores publikum? Jeg taler om indholdet: den musik, vi præsenterer, og de varer, Irma sætter op på hylderne. Det er kvalitet begge steder. Så må folk selv prioritere, om de vil købe dem«.

Hvornår har du selv været i Irma?

»I forgårs«.

Hvad sagde kassedamen så til dig?

»Hun sagde ikke andet end pænt farvel, og så gjorde hun en meget fin ting, som de altid gør ude i Irma på Kongelundsvej: Hun satte lige en elastik rundt om æggebakken«.