Der var fuld fokus på fællesskabet, da Copenhagen Jazz Festival i går præsenterede det samlede program for en af sommerens store københavnske kulturbegivenheder, der i år finder sted fra 1. til 10. juli. Festivalens ledelse blev sidste år kritiseret for at fokusere for meget på de koncerter, festivalen selv arrangerer, og for lidt på de mange mellemstore og små spillesteder, som udgør festivalens fundament.
Hele Indre By rammes af jazz
Den kritik var tydeligvis taget ad notam, da musikbooker Kenneth Hansen gennemgik programmet og præsenterede et bredt udsnit af de over 1.000 koncerter på festivalens 107 spillesteder.
»Vi får tit på puklen, fordi nogle mener, at festivalen er blevet for stor og uoverskuelig«, sagde Anders Laursen, bestyrelsesformand i Copenhagen Jazz Festival.
Jazzfestivalen springer ud som Irmapose »Men jeg vil meget hellere fokusere på, at det gennem så mange år er lykkedes at holde sammen på så mange forskellige arrangører og dermed sikre et enormt udbud af musik af meget høj kvalitet. Der er ikke ét sted i Indre By, som ikke under festivalen er ramt af jazz«. Historisk antal stjerner




























