Lyt til artiklen
I al sin funky hybriditet er Kresten Osgood sivet ind i store dele af danernes jazzbevidsthed, men at han lørdag eftermiddag teamer op med fænomenet Goodiepal, er selv for mig en overraskelse. Thi er der noget, som Goodiepal ikke er, så er det jazzmusiker, men så meget andet: Radikal nytænker i ord og gerning, og det kan være, at I har overværet hans seancer.
LÆS OGSÅ T.S.Høeg: Det er aldrig for sent at starte forfra nedefra
Eller har hørt om en af hans seneste extravagant-udstyrede albums, der koster 250 spænd, men så får køberen også en plov i medgift, som man så skal gøre noget fornuftigt for. Og ikke til tant og fjas.
Stedet er Kafkafeen, der også udmærker sig med et godt program. Kresten er bag trommerne, mens Goodiepal fremdrager en lut fra sin flightcase. Og ikke noget med forstærkning, så det der følger, er foreløbigt det mest frygtløst tyste, jeg har hørt i umindelige tider.
Fløjter så fint
Goodiepals lut-iske udtryk kunne minde om en revitalisering af den gamle engelske tradition eller lyden fra Robin Hood’s gang langt inde i Sherwood-skoven, mens Kresten rytmer med nærmest spaghetti-pinde for ikke at larme for meget.
