»Jeg er blevet 70 i år, og det sætter ligesom noget i gang«, udbryder Palle Mikkelborg, allerede inden jeg når at stille sit første spørgsmål.
Trompetisten, som tidligere har erklæret, at musik ikke er målet, men en vej henimod en højere forståelse af verden, sender et undskyldende blåt blik for at have overtaget interviewet. Og fortsætter alligevel:
»At få lov at være på banen så længe og så alligevel føle, at stemmen holder en lille smule – det er jo en kilde til taknemmelighed hver morgen. Count your blessings, som det hedder«.
Danmarks verdensberømte jazzmusiker
Det med at tælle sine velsignelser må give en del travlhed for en mand som Palle Mikkelborg.
Han er hyldet som en af Danmarks store jazzmusikere, verdensberømt for blandt andet albummet Auramed Miles Davis og en efterspurgt trompetist.






























