Det er så langt fra første gang, at den brasiliansk-amerikanske jazzpianist og bossa-sangerinde Eliane Elias kommer til byen. Og når hun fredag og lørdag sætter sig til rette bag flyglet i Pressen, Politikens Hus, er der nærmest garanti for en forførende oplevelse med hendes lydefri og silkebløde fortolkninger af Carlos Antonio Jobims klassiske og kendte repertoire af evergreens. Her kommer en diva Som bossa-jazzens svar på jazzsangerinden Diane Krall er indpakningen også i orden: Her kommer en diva, ingen tvivl om det. Men den glamourøse indpakning bør ikke skygge for, at det først og fremmest er som pianist, Eliane Elias har noget at byde på, som skiller sig ud fra tusinde andre glimrende fortolkere af Jobim og Bossa Novaen.
Velfunderet teknik Hun er født i Sao Paulo og startede sin karriere allerede som 17-årig ved at spille med nogle af Bossaens store navne, Toquinho og Vinicius de Moraes. Som klassisk skolet - og i øvrigt datter af den klassiske pianist Luci Elias - er teknikken solidt funderet. LÆS OGSÅFamlende jazzonkel var på vej i seng Efter en turne i Europa i 1981 lokkede bassisten Eddie Gomez hende til New York, og her har den nu 52-årige Elias boet siden 1984. Og spillet med med en stribe af New Yorks store jazzmusikere, fra Herbie Hancock og pianisten Bill Evans til de to - dog ikke samtidige! - ægtemænd, trompetisten Randy Brecker og bassisten Marc Johnson. Først og fremmest pianist Elias har optrådt mange gange i blandt andet Montmartre, og hun har indspillet og turneret med DR Big Bandet. For bigbandets trommeslager Søren Frost er det da også hendes piano, han ser mest frem til at høre igen. »Hun er, som jeg ser det, 90 procent pianist og 10 procent sanger. Det er altid enormt charmerende, når en brasilianer synger på engelsk, og hun synger også fint og rent - men først og fremmest spiller hun et superfedt klaver«, siger han. Nærmest ukendt i Brasilien På trods af, at Elias aldrig har forladt sine musikalske brasilianske rødder, hvis indflydelse gennemsyrer alt hvad hun rører ved, er hun nærmest ukendt på den brasilianske musikscene - her betragtes hun som en blandt så mange andre eksilmusikere. I en sjælden og få år gammel artikel om hende på Brasiliens førende jazz-website Clubedejazz.com, er tonen ikke fri for at være ganske kritisk. »I de seneste år har Elias truffet et åbenlyst kommercielt valg, med blikket stift rettet mod hitlisterne, hvor hendes rimelige evner som smooth bossa-jazz sangerinde tager forgrunden, på bekostning af hendes pianistkunst«, hedder det. Og så opremser skribenten en stribe eksempler på den rigtige Eliane Elias - og herunder fremhæves i særdeleshed CD'en 'Impulsive!' med Bob Brookmeyer og DR Big Bandet fra 1997. Trods prisnomineringer blev albummet aldrig en kommerciel succes, og det er måske med til at forklare Elias' påståede kursskifte i en mere salgbar retning.
Smooth supermarkedsjazz Senere i 2000, spillede bigbandet igen sammen med Elias. »Og der viste hun en anden side af sig selv. Hun havde tjek på alle de brasilianske rytmer, der findes - og det er mange, batucada, frevo, forro, choro - foruden selvfølgelig masser af samba. Så det er ærgerligt, at hun er lanceret lidt som Diane Krall. Hun har været der længe før, og hun spiller 100 gange bedre. Det er sådan en pladeselskabsting, at man lancerer hende som smooth supermarkedsjazz, når hun spiller så godt«, siger han. Men som Elias selv fortæller det i et interview til JazzTimes, så havde hun ikke rigtigt noget valg. »Jeg har aldrig rigtigt ønsket at forfølge en karriere som sanger. Jeg har brugt min stemme som et instrument gennem mange år. Og dengang jeg indspillede 'Sings Jobim'-albummet var min tanke, at pianoet skulle stå foran stemmen - jeg var simpelthen ikke veltilpas med, at stemmen skulle være i front. Men den plade havde meget stor succes, og da jeg kom over til pladeselskabet RCA Victor, endte de med at bede mig lave en plade, hvor de sagde, sådan halvt i sjov: »Vi binder dine hænder bag klaverbænken denne gang. Lad være med at spille ... vi vil have du skal synge. Vil du ikke nok?«« Stemmen som instrument Den plade endte med at blive hendes bedst sælgende til dato, og derefter kom et voksende pres for også at optræde live som sangerinde. »Jeg nyder det faktisk nu og føler, at sangen har åbnet en helt ny horisont for mig. Men det er først og fremmest musikeren i mig, der synger. Jeg leger meget når jeg synger live - jeg lader min stemme gå i duet med klaveret. De to er meget uafhængige af hinanden. Eneste problem er, at pianoet har et langt større toneregister end min stemme, når jeg synger solo«, siger hun og griner. »Men jeg kan nu gøre en hel del indenfor mit register«. Elias komponerer også selv, og hun arrangerer. Hun har for resten også indspillet klassisk - Bach, Ravel og Villalobos på albummet 'On the Classical Side' fra 1993. Hendes seneste CD 'Light my fire' har taget navn efter titelsangen, som hun selv i et interview med Latin beat Magazine beskriver som »en meget sexet, langsom, sjælfuld bossa-agtig version af The Doors' hit«. Men CD'en indeholder også meget andet: LÆS OGSÅKajakcafé bygger musikscene under Knippelsbro »Dette album rækker ud over bossa nova og inddrager alle elementer fra brasiliansk musik, inklusive nogle afrobrasilianske rytmer og rytmerne fra nordøstbrasilien, som jeg er meget glad for at have med«. Og som gæstestjerne optræder ingen ringere end Gilberto Gil, en af de allerstørste af hendes hjemlands stjerner. »Han har den smukkeste stemme der blender så smukt ind. Hele pladen var en fryd at lave. Jeg har kendt Gil i årtier nu. Jeg mødte ham første gang i New York, men vi har været sammen i tribute-koncerter, vi lavede en særlig skæring sammen til handikap-OL, og jeg var musikalsk direktør for hans Avery Fisher-koncert. Men det er første gang, vi synger sammen«.
Familietræf i København En helt særlig evne må Eliane Elias have til at kombinere sit familieliv med musikken. Først dannede hun gennem en årrække musikalsk og privat par med Randy Brecker, og nu er det altså Marc Johnson. Begge medvirker på »Light My Fire« albummet, hvor også Amanda Brecker, Elianes og Randy Breckers datter, synger. Og i denne uge i København spiller Randy Brecker i Prøvehallen i Valby, mens Marc Johnson akkompagnerer Elias i Pressen. Så der er mulighed for et musikalsk venne- og familietræf i København - oveni al musikken.