Glæde strålede fra mange ansigter, da kvartetten Les Mésopotamiens fyldte Amager Bios lille café. Det var sprød, poetisk musik - både instrumental og vokal - det blandede dansk-irakiske publikum oplevede.
Ved et bord ved siden af scenen opildnede en herre med overskæg gruppens percussionist med indforståede, udfordrende klap på tværs af pulsen i musikken. En meget gammel mand ved mit bord kunne samtlige tekster udenad og sang sprukkent med, så jeg mærkede barrierer bryde sammen indeni.




























