Måske var det den uheldige dato. Måske er Malmø Symfoniorkester bare ikke et orkester på niveau med det hollandske radioorkester, som dirigenten Mark Wigglesworth netop har indspillet Sjostakovitj’ 13. Symfoni med på den svenske BIS-label.
I hvert fald var der et langt stykke fra styrken i Wigglesworths bemærkelsesværdige cd-fortolkning til realiteterne i Radiohuset fredag aften, hvor menuen stod på den første og den sidste af Sjostakovitj’ i alt 15 symfonier. De har mere til fælles end som så, de to ekstremer. 1. Symfoni, skrevet i 1920’erne af en 19-årig som overkvalificeret eksamensopgave, er raffineret, ja virtuos orkesterkunst. Det pibler med små lysegrønne kim til det fuldvoksent groteske, virkningsstærke symfoniske dobbeltspil, som blev sovjetkomponistens kendemærke.
