Bedre sent end aldrig’ kunne der have stået som motto over torsdagens arrangement, ’Go Parker’, i Copenhagen JazzHouse, der havde til hensigt at hylde altsaxofonisten Charlie Parker, jazzens betydeligste solist gennem alle tider, i ord og toner.
For det var jo i 2005, man havde kunnet mindes altsaxofonisten Charlie Parker i anledning af dennes 50-års dødsdag, hvis det var det, der var tanken, som Christian Munch-Hansen antydede det i sin indledning til aftenen. Prisværdigt Initiativet, som Munch-Hansen sammen med Fabian Holt svarede for, var dog under alle omstændigheder prisværdigt. Og ved siden af fire mundtlige indlæg bød arrangementet på musik af pianisten Django Bates’ til lejligheden sammensatte ’Bird Tableau’, en trio med bassisten Michael Mondesir og trommeslageren Peter Bruun, der efter pausen blev udvidet med et af den britiske jazzavantgardes førende navne, tenorsaxofonisten Evan Parker. I frie associationer Som første taler indviede Holt os i sine betragtninger over sproglige metamorfoser vedrørende ’Bird’, Parkers tilnavn. Mere fornøjeligt og udbytterigt var det at høre den herboende amerikanske altsaxofonist Luther Thomas kaste sig ud i en blomstrende omgang rap, ledsaget af Kresten Osgood på trommer.
