He plays the hell out of the guitar, that’s for sure«. Eller som vi ville sige på dansk: »Han spiller Fanden et øre af på sin guitar«. Sådan skulle guitaristen John Scofield ifølge Vanløse Kulturhus’ sæsonprogram have udtalt sig om sin unge instrumentkollega Jonathan Kreisberg, og det tror man gerne. For Kreisberg er i besiddelse af et frapperende instrumentalt overskud. Og skal man rette en indvending imod hans spil, så er det, at det – specielt når han formulerer sig i lange, pauseløse linjer – kan være så letløbende i sin overmåde regelmæssige frasering, at der synes at gå automatpilot i det.
Overlegen præstation
Man er dog aldrig i tvivl om, at han forener sit suveræne håndelag med en lige så højt udviklet musikalitet. Med et spil, der har sit udspring i den i dag klassiske bebop, men som ligeledes forstår at tage instrumentets nye tekniske muligheder i brug.
Som Kreisberg gjorde det i sin smukke, frirytmiske præsentation af ’Stella By Starlight’, der derefter gik over i en fast 7/4-puls. Og faktisk tror jeg ikke, at jeg har hørt nogen bevæge sig så overlegent – også til glæde for tilhørerne – inden for denne ellers vanskeligt tilgængelige taktart.
Glimrende musikere Med sig havde Kreisberg to glimrende musikere. Bassisten Matt Penman havde med sin let knortede tone det stærke drive, der kendetegner mange New York-musikere, og Mark Ferber var en eminent trommeslager med sit levende spil, der i sjælden grad forbandt afspændthed med intensitet. Efter pausen sluttede også den danske, i New York bosiddende, tenorsaxofonist Kim Bock sig til trioen i nogle af Kreisbergs egne kompositioner. Det faldt ham ikke helt let at bringe sammenhæng i de til tider noget akavede akkordrækker, Kreisberg arbejdede med, men i et mere ukompliceret nummer som ’Teetoes’ førte det til en udmærket indsats.
