Det er utroligt, som stjernerne står lige nu. Åbenbart perfekt for Bruckners romantisk-åndelige symfoniske bjergbestigninger. I sidste uge var det Radiosymfoniorkestret og Marek Janowski, der betog over al måde med Bruckners 8. Symfoni.
Denne uge var det så Det Kongelige Kapel og den tjekkiske dirigent Jiri Kout, der ved deres første møde nogensinde smeltede sammen til en legering så magisk og stærk, at lyset og varmen fra fusionen må have været mærkbar for alle i den fyldte Tivolisal. Nærværende fortolkning Kouts Bruckner viste sig at være usædvanligt fleksibel. Dirigenten kunne og turde spille orkestret helt ud i de styrkemæssige hjørner. Slankede enkeltstemmer og dynamisk buespænd var forløsende nøgleord.




























