Vi har givet os selv en friaften, bekendtgjorde den slanke argentinske sangerinde, der til daglig bor i Barcelona, men hvis bedsteforældre, som navnet bekræfter, kom til Sydamerika fra Jylland. Friaftenen bestod i, at Laura Hansen og hendes to faste medspillere kun som ekstranummer tog fat i den populære argentinske dans, der har givet navnet La Mariposa Tango, det vil sige Tangosommerfuglen. Resten af aftenen var det alskens mindre kendt argentinsk folkemusik, den yndefulde sangerinde med den fængslende blanding af sydamerikansk sensualitet og skandinavisk coolnes (den slags kan åbenbart nedarves gennem generationer) leverede. Et proppet JazzHouse kunne nyde en sikker, low key-optræden, hvor koncentration og et roligt drømmeskær af flaksende eftertanke og skrøbelig længsel stod i centrum. Hele paletten Laura Hansens superkontrollerede vokal, til tider farvet af bevidst vilde virkemidler og knibske skrig, men altid perfekt intoneret, førte os gennem en bred vifte af folkelige argentinske stilarter. Fra milonga, vals og zamba – ikke at forveksle med den helt anderledes brasilianske samba – til carnavalito og chacarera. Der er noget meget nordisk i Laura Hansens let disede klang, hvor flossede kanter fik lov at stå frem med funktionalistisk ærlighed. Som tidligere danser har hun let ved at bruge kroppen i sin sceneoptræden og betjene diverse percussioninstrumenter. Først og fremmest den på én gang klangfulde og dumpe tromme kaldet bombo. Fuld kontakt Måske var Hoiracio Fumeros basspil oftest for flagrende, og måske var det ikke klangen, der gjorde Carlos Moreras pianospil fængslende. Til gengæld kendte musikerne hinanden og havde aldrig problemer med at finde hinanden på tværs af rytmiske drillerier. Og når Moreras, heldigvis ofte, skiftede tangenterne ud med bandoneon, blev hans omhyggelige flerstemmige linjetegning fascinerende. Allermest gribende var Laura Hansens a cappella-indslag, der stod som en fremragende tilføjelse til en Gardel-klassiker og, såmænd, en stilsikker hyldest til Edith Piaf.
For anmelderen var koncerten den perfekte, blide landing efter en tumultarisk og begivenhedsrig højskoleuge på Vallekilde sammen med Politikens læsere. En Mercedes Sosa har måske præsteret stærkere stemmemæssig karisma i denne boldgade, men argentinske Laura Hansen med de danske aner kunne uden problemer holde en fuld sal fanget.
