Som klassisk kammerensemble lægger Trio Con Brio verden ned i disse år, men den danske klavertrio har også appetit på nutidens musik og åbnede årets Schubertiade med en uropførelse på programmet. Bent Sørensens ’Phantasmagoria’ er endnu et skridt i den før så spøgelsessværmeriske komponists vej mod at slippe mere lys og glæde ind i sine værker. Den sart flertydige skønhed er mindre tuberkuløs, de klassiske associationer hævder en stærkere, mindre distanceret livskraft, og deres karakter af anekdotiske objekter er forsvundet.
Enestående klangfantasi
1. og 3. sats er tyngdepunkterne i den klassisk afbalanceret femsatser, førstnævnte med en for Sørensen usædvanligt stærk rytmisk fundering og mere end et strejf af humor, selv om åbningens desperate hønsegård for overdæmpet soloviolin bliver effektivt omfortolket til seriøst materiale, da cello og klaver sætter udskejelserne i glas og ramme.
Midtersatsen har ægte adagiofunktion med sangbart vemod over den usikre grund, og i begge satser fremtryller Sørensens enestående klangfantasi og instrumentatoriske håndelag en dybere, mindre sensationspræget skønhed og udtryksfuldhed end nogensinde før.
