Nogle unge tager ecstasy eller speed, når de skal i byen. Hæmningerne forsvinder, og det bliver pludselig slet ikke så svært eller grænseoverskridende at score. Fredag aften i Tivolis Koncertsal kunne man have sværget på, at dirigenten Alexandr Lasarev havde brugt samme trick
Russeren piskede ind på scenen, blodskudt i øjnene, og sprang op på podiet, mens han med en overrumplende 360 graders vending skabte en blanding af munterhed og tvivl om, hvorvidt han egentlig havde tænkt sig at dirigere orkestret eller publikum i Glasunovs storladne balletsuite ’Raymonda’. Hårdtpumpet senromantik Musikken begyndte med et brag af en Wagnerakkord, leveret for fuld knald. Den fortsatte med russiske folketoner, nostalgisk senromantisk vals og vidunderlige trylleformularer fra koncertmester Soo-Jin Hongs magiske soloviolin. Soloindsatserne, også harpens, gav tiltrængte åndehuller i en svulmende, ja sprængfærdig senromantisk omgang orkesterdisko. Lasarev dirigerede med hysteriske show off-attituder, men tricket virkede.
