Det er en mørk og stormfuld mandag aften. I indgangen til Christiania står tre brasilianske rygsækrejsende og skiftes til at tage billeder af hinanden under Christianiaskiltet. Tre meter væk står 10-15 kampklædte betjente og skuler som uvelkomst til fristaden. Den britiske rapper Ty havde alle odds imod sig: Takket være vejret, ugedagen og den lidt trykkende stemning som følge af politiets tilstedeværelse var der ikke mødt mange op til hans koncert på Loppen, som var en del af den næsten overståede Copenhagen Hiphop Festival.
Hiphopfolket er nok mættede eller løbet tør for gryn efter et komprimeret koncertefterår. Jeg nåede lige at tænke, puha, det her bliver pinligt, før Ty indtog scenen med sit tremandsband og to soulmamas på mikrofon. Så skete der noget. Ud fra scenen bragede en trykbølge af varme og nærvær fra den sympatiske Londonbaserede rapper, der bekender sig til reflekteret, socialbevidst rap på et charmerende cockney-britisk. Ty er så langt fra gangster, som man kan komme på parameteret, hvilket han selv gjorde grin med igen og igen: »Må jeg bede om nogle lavmælte, høflige klap fra jer? Jeg er altså ikke 50 Cent ...«, grinede han bag de smalle, intellektualiserende briller.
