Den glade fredagsstemning dominerede et udsolgt Pumpehuset til fredagens dobbeltkoncert med to af de mest spillede nye danske band dette forår, Alphabeat fra Silkeborg og BliGlad fra Århus. Efter en times glad-i-låget-pop med Alphabeat blev der spillet et par reggaenumre fra højttalerne. Opskruen for røgmaskinen og lysshow i de traditionelle jamaicanske rød-gul-grønne farver markerede skiftet fra retrodyrkende dansepop til bastung, vittig reggae fra smilets by. BliGlad udgav for et par måneder siden deres debutalbum, ’Kærlighed til Folket’ – en dansksproget, humoristisk reggae, der fører arvesølvet fra Gnags op til 2007, hvor reggae er blevet populær i Danmark efter Bikstok Røgsystem og Natasjas succesfulde plader.
Det seks mand store band havde i dagens anledning taget tre ekstra mand på horn med, så kæmpebandet fyldte scenen godt ud. BliGlad sendte perkussionist og korsanger Max Buthke på scenen til en gang se-hvor-dårligt-jeg-danser-komik som intro. Så var stilen ligesom lagt. Hos BliGlad er dansk hygge og nede-på-jorden-humor i højsædet. Næsten Linje 3 som Reggaeband
Forsanger Christopher McLaughlin havde trukket en rastahue godt ned over hovedet og sprang energisk rundt i traditionel reggae-dansestil, som ligner en slags stående cykling.
BliGlads musik er reggae med inspiration fra 70’ernes roots-reggae blandet med McLaughlins tekster om fest, farver og en pige ved navn Ulla.
Med forsanger McLaughlin synes det at handle om at gå med på præmissen, som er, at han har opfundet sin egen sangstil, som bedst kan beskrives som cirkus-sprok. Han synger på dansk, men blander århusiansk med sin egen version af jamaicansk, hvilket bliver artikuleret som en sprechstallmeister i Peter A.G.-forklædning. Det er meget svært at forstå dette sprog, yderligere forstærket af de mikrofontilsatte ekkoer, og jeg må indrømme, at jeg ikke er overbevist.
BliGlad bevæger sig hele tiden på grænsen til parodi. Humor og ironi kan jeg acceptere, men når det grænser til den måde, som Linje 3 ville parodiere et reggaeband, står jeg altså af. Det elsker jeg reggae for meget til. Ikke-smittende glæde
Men der gemmer sig et godt reggaeband i BliGlad. Musikerne spillede virkelig godt, især når de fortabte sig i lange dub-ekko-mellemspil, hvor sangen forstummede, og musikken dominerede. Som i hittet ’Dans for Satan’, hvor det perfekte sing-a-long-omkvæd »åh, åh, åh« blev en nærmest hypnotisk snor igennem det lange ordløse mellemspil.
Genren reggae forærer jo en masse gratis i form af danseglæde og positivitet, hvilket BliGlad til dels udnyttede. Men hvorfor alle disse påtagede klassens klovn-pauser med perkussionist Max Buthke, der i læderbukser og undertrøje lignede en mellemting mellem Baloo fra ’Junglebogen’ og Andrew Strong fra filmen ’The Commitments’?
