Først til sidst, da en lille tivoligarder i børneformat marcherede ind med blomster, fik hun rigtig smil på, Anne-Sophie Mutter. Omtrent alle sæder var besat. Det var præcis 50-års dagen for indvielsen af den nu nyrestaurerede Tivolis Koncertsal, men Mozart, der som bekendt har 250-års fødselsdag i år, kunne godt have fået en bedre fødselsdagsgave. Tre af hans fem violinkoncerter udgjorde programmet. Det er bare ikke særlig overbevisende, hvad violinnavnet Mutter foretager sig med disse solokoncerter. For det første kan damen ikke dirigere. Alt i hendes panderynkende udstråling er forkert, når hun som en anden tysk skolefrøken stikker takten ud med en stiv pegefinger. For det andet er det underligt halvgjort, hvad hun gør ved Mozarts wienerklassik. Tempiene, for eksempel. De er ikke i orden. Meget langsomt i mellemsatserne og så flintrende hurtigt i finalerne. Ingen tvivl om, at solisten havde instrueret det halvstore orkester grundigt ved den forudgående prøve. De spillede dynamiske nuancer så svage, at det klart nok var aftalt spil. Men det forløste sig ikke ved koncerten. Værst gik det efter pausen i den femte og mest fremragende af koncerterne, hvor orkestret spillede decideret grimt og upræcist i adagiosatsen, og hvor den afsluttende rondo gik fra underlige bud i den berømte tyrkiskfarvede del til det decideret corny. Mutter leger virtuost med den lige, vibratofri tone, men smører så det næste øjeblik tykt på med romantisk creme. Hun har en silkespændt klang. Men laver også de argeligste, mest stilløse glideture på strengene. Hendes selvdirigerede Mozartkoncerter vil muligvis fungere udmærket på den planlagte kommende dvd med Salzburg Camerata-orkestret, for det er et orkester, der virkelig kan disse sager. Men de er ikke fede med musikerne fra London Philharmonic på den allerede udgivne cd-version, og med et mindre overbevisende strygerkorps som det halvstore udvalg af musikere fra Tivoli blev det slet ikke forløsende. Kjolen var, som den er på forsiden af cd'en. For så vidt fik den fulde sal, hvad den var kommet efter. Der er bare mere overbevisende violinister i dette repertoire, man kunne have inviteret til Tivolis runde dag.