Man kan godt få et udvalg af Schumanns klavermusik på cd med pianisten Eric Le Sage. Franskmanden, der herhjemme er mest kendt som akkompagnatør for fløjtestjernen Emmanuel Pahud, har indspillet et par håndfulde Schumannting på RCA. Men nu skal det hele rulles op. Gennem de næste fire sæsoner vil Le Sage spille al den solomusik, Schumann skrev for sit instrument, klaveret. Og det skal ske på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Fransk-tysk tv og DR-radio var på pletten, da første koncert i den ambitiøse serie viste den lige godt 40-årige Le Sage som en mere end habil klaverspiller, der kan overkomme Schumanns virtuose udfordringer. Og som kender stilen. Det drømmende. Det stormende. Det eftertænksomme. Det brusende. Men ikke umiddelbart som en pianist, der er i besiddelse af de besnærende farver og den fortællende, poetiske udtrykskraft, som for alvor løfter Schumann, gør ham overspændt og får hans kunst til at flagre som sommerfugle i hjernen på tilhøreren. Schumanns tredje klaversonate, også i komponistens bearbejdede, firsatsede version, kræver sin tekniker. Le Sage fik artikuleret melodier i både venstre og højre hånd, men ude af mig selv blev jeg ikke. Inden da spillede han en samling romantisk dansende 'Papillons', der med saftigt syngende pedal heller ikke forførte slet så blomsterfint, som Schumann og hans litterære mentor Jean-Paul Richter lægger op til. Men den ler bedst, der ler sidst. Med Schumanns humørfyldt kampberedte serie af 'Davidsbündlertänze', hvor komponisten samt allierede går i kamp mod kunstens filistre, dér kom den, ud af kroppen og ind i hjernen-oplevelsen. Disse 18 sarte og syngende, lystige og vilde småstykker havde Eric Le Sage virkelig i fingrene. Både klarhed og poesi kom for en dag. Måske på grund af skæret fra de stjerner, der umiddelbart inden fik lov at lyse i amerikaneren George Crumbs befriende traditionsubelastede samling af 'Little pieces for Christmas'. Et sjovt valg til februar. Men i øvrigt vidunderlig, let musik, der med fingrene inde mellem flyglets strenge tillader pianisten at gøre op med den traditionelle romantiske klaverklang, Schumann og hans Davidsbündler dyrker så intenst.