Lyt til artiklen
Der er denne historie om Michael Brecker, der blev spurgt engang, hvordan det føltes at være jazzens bedste tenorsaxofonist.
Brecker svarede: »Spørg Jerry Bergonzi«. Hvad enten historien er sand eller ej, så kunne man godt være tilbøjelig til at tilslutte sig dette udsagn efter have hørt Bergonzi spille i Copenhagen JazzHouse onsdag aften. For det var aldeles formidabelt, hvad han diskede op med. Halsbrækkende rytmiske forskydninger I brede jazzkredse har Bergonzi aldrig fået det store gennembrud, i snævrere cirkler betegnes han gerne som en ’musikernes musiker’, idet hans spil er af en subtilitet, som ikke alle og enhver har øre for. Det, han gør så fænomenalt, er at spille uden om temaet.
