Bliver man skaldet af at spille Arvo Pärt? Nej, undskyld den useriøse indledning, men også den høje, karismatiske Pärtdirigent Tõnu Kaljuste med den lange kunstnermanke viste klar ansats til munkemåne, som han med rank ryg mod salen stod der og dirigerede Pärt, Pärt og atter Pärt tilsat kun et enkelt skvæt Bach ved Soningkoncerten torsdag aften. Radiosymfonikerne virkede til gengæld ikke slidte. Hverken i toppen eller af at have øvet på Arvo Pärts instrumentalværker. Toneasketen selv, festens ydmyge midtpunkt med det flotte fuldskæg, takkede med sin nærmest udmattede stemme for æren og de 600.000 danske kroner, mens han talte om menneskelig ufuldkommenhed, guddommelig perfektion og nødvendigheden af at erkende det første på grund af det sidste.
Ultimativt streng musik
Men ikke hele aftenens program havde tilsyneladende fået den nødvendige overhaling. Rygter sagde ellers, at prøvetiden havde været forlænget, men det skyldtes vist nok specielt aftenens uropførelse. Et værk bestilt af Sonningfonden til lejligheden, der har fået titlen ’These Words ...’. Det var aftenens bedste stykke og nærmest det eneste, der var sat helt på plads.
Vi er forvænt med den pärtske perfektion fra mandens gennemproducerede ECM-cd’er. Den er ligesom et krav i forbindelse med den ultimativt strenge musik, og i det nye stykke kunne man nyde komponistens karakteristiske strygeråndedrag. Følsomt lagt på tværs af satsens underliggende, benhårde struktur og tilsat klimt af evighedsklokker fra små metalbækkener kaldet crotales.
Dryppende og dampende Igen og igen gjorde strygerne holdt, mens deres afsnubbede molfraser dryppende og dampende af marimbadråber inden slutningen forsigtigt, forsigtigt tillod en lillebitte lysning for os usle syndere i håbets mest diskrete dur. Men det lange, elegiske strygerfald i flere samtidige tempi, der tilsat kirkeklokkeklang er ’Cantus in memoriam Benjamin Britten’ – et af Pärts kendteste, mest elskede stykker – kunne godt have været sat mere overbevisende an, og så blev de mange fans heller ikke ligefrem forkælet med Pärtklassikere.
