I anledning af klimatopmødet var koncerten halvanden time forsinket, men det gjorde kun det hele mere spændende og stemningsfuldt. Kunne vi komme forbi security og ind i Koncerthuset? Det kunne vi.
Den grønne løber var rullet ud, og sandelig om ikke også man som menig koncertgænger for første gang fik lov rigtig at se Jean Nouvels Koncerthus, sådan som det var meningen, det skulle tage sig ud. Nemlig med levende projektioner udenpå og inde i foyerområdet. Det gør en forskel, skal anmelderen hilse og sige. Mangt og meget i husets imponerende arkitektur falder simpelthen først på plads, når de animerede visuelle effekter rigtig er oppe at spille. Gid de var det, også når der ikke er internationalt topmøde i København. Darwin og Nietszche Nå, men det var musikken, vi var kommet for, og hvor tit er det lige, man har mulighed for at opleve Gustav Mahlers små to timer lange 3. Symfoni live? Nej vel. Så der sad vi, spændte på vores pladser rundt om det til lejligheden stærkt opnormerede symfoniorkester med rækkevis af hornblæsere og slagtøj, harper og strygere i lange baner. Thomas Dausgaard styrede tropperne uden de vilde tempo- og karakterskift i den enorme førstesats, der over en halv time lader livet materialisere sig og sommeren marchere ind.
