De har valgt navn ud fra høje ambitioner. Aristos er nemlig gammelgræsk og betyder det bedste. Navnet refererer til ideen om åndens aristokrati. Ambitionerne mærkedes i fortolkningerne af Mozart og Schubert, og efter kammermusiksejre både i DR's kammermusikkonkurrence og i Tyskland forleden var det de københavnske sommerferieturisters tur til at mærke, hvad det er, de tre unge strygere vil. De vil den traditionelle Mozart, og de vil ham med koncentration. Første sats af divertimentoet i Es-dur lykkedes i den henseende ikke rigtigt. Især i hurtige figurer fik musikerne ikke bidt sig ordentligt fast, hvilket rokkede ved pulsfornemmelsen, og på uriasposten sidder Alexander Øllgaard med en bratsch, der stadig udfordrer violinisten kendt fra den danske Kroger Kvartet. Men efter en urolig begyndelse og satser, hvor man syntes, de tre kunne spille lidt kækkere op mod hinanden, i stedet for bestandig at føle sig frem i fællesskab, rundedes Mozarts længste divertimento af med en rondo, der overbeviste. Spillet som af én krop. Schuberts allegro i B-dur er også oplagt repertoire for en trio af violin, bratsch og cello, og her kom de tre godt ud i hjørnerne. En russiskstrygekvartet i a-mol skrevet for den usædvanlige besætning violin, bratsch og to celloer af Rimskij-Korsakov-eleven Anton Arenskij kaldte på gæstehjælp fra cellist Mats Lidström, som højnede niveauet med en tone større og friere end Jakob Kullbergs koncentrerede pendant. Og så fik vi da hørt dette passionerede, russiskmørke værk med. En virkelig sjældenhed på koncertrepertoiret, selv om aftenens veloplagte præsentator, Jørgen I. Jensen, nu ikke har ret i, at værket ikke er indspillet. En cd-version kan købes via Amazon. I øvrigt kan Arenskijs kvartet opleves med Trio Aristos og Lidström igen i aften, når de spiller på Frederiksdal Slot på Lolland og i morgen aften ved deres koncert på Frederiksværk Kammermusikfestival.