Det store telt, der huser Roskilde Festivals Arena Scene har i årevis haft ry for at være den bedste scene på festivalen. Et ry, der er ved at kuldsejle i det kaos, som finder sted flere gange på hver festival, når for populære navne er (fejl)anbragt her, og publikum bliver fanget i slusen på vej ind til teltet, der ligger på et alt for afgrænset og lille område. Et problem, Roskilde Festival, skylder at få løst inden næste år. Mange gik forgæves til 'Abeburet' Under koncerten med årets britiske rocksensation, Arctic Monkeys, blev presset så stort, at porte til sidst blev lukket for at lede strømmen den anden vej. Med det resultat, at mange på vej ind til koncerten fik en slem skuffelse og måtte gå en gigantisk omvej for at nå indtil 'abeburet'. Alt det kunne de fire ungersvende fra Sheffield naturligvis ikke gøre for og Arctic Monkeys gik frisk og uimponeret til benet af den gamle rock uden tilsyneladende at være det mindste mærket af hverken forventingspres eller den indsats, det talentfulde band har ydet, sidet gennembruddet med det fuldfede album 'Whatever People Say I Am, That's What I Am Not' blev en realitet tidligere i år. Fire knægte fra industriby I to gule, en grøn og en brun t-shirt på sanger og guitarist Alex Turner lignede de fire knægte fra den britiske industriby en gruppe venner fra festivalen. Lige så tilgængelig og ligefrem som fremtoningen er musikken, der konstant holdes igang af Matt Helders storswingende trommer og Alex Turners lynhurtige og konstante pres-spil på rytmeguitaren. Der er puls og nerve i Arctic Monkeys opdatering af klassisk britisk rock med skyldig hensynstagen til både pubbernes røg og poppens melodi. Til gengæld afslørede sættet, at variationsmulighederne i udtrykket er lige så beherskede som energien er kolossal. Midt i sættet kom 'I Bet You Look Good On The Dancefloor', og det gjorde Roskilde Festivalen på mirakuløs vis også takket være et skud vitaminrig rock fra Sheffield. Silly woman in Roskilde Lidt senere skød australske Wolfmother deres lige så unge, men til gengæld tungere og mere gennemspillede version af tungrockens giganter som Led Zeppelin og Black Sabbath af sted på et ligeledes velbesøgt Odeon. En på en gang letbenet, drøj og livlig koncert, kulminerende med sangen 'Woman' fra Roskilde, der i en lang legende version blev forvandlet til 'Silly Woman in Roskilde'. Hvad ingen tog som en personlig fornærmelse, dertil var den unge australske kvartet et alt for lovende bekendtskab. To af rockens helt friske kometer blev skudt af fra Roskilde på en energisk eftermiddag.