Man bør læse grundigt på lektien, inden man går i Tivoli for at høre lieder. For at få det fulde udbytte af billetprisen er det nødvendigt at kunne teksterne udenad. Ganske vist sælges de i salen formedelst 20 kroner, men de penge er spildt, for i den mørklagte sal er det end ikke muligt at konstatere, hvad den enkelte sang hedder, langt mindre hvad den handler om. Ingen trådte bagefter op på scenen, undskyldte den usle og tankeløse formidling og tilbød at tilbagebetale den halve billetpris, så her koster den et hjerte. Det var ikke kun synd for publikum, men så sandelig også for solisten, som måtte se sine behjertede anstrengelser for at skabe en rig og nuanceret tekstfortolkning halvt spildt. Og netop Inger Dam-Jensen var ellers aftenens markante lyspunkt. Det var Richard Strauss, hun sang, og det er præcis dér, hun er lige nu: Stemmen er modent mættet og dog gyldent lysende, hun håndterer overlegent en bredspektret farvepalet og tolker med intelligens, fantasi og autentisk følsomhed. Man savnede hverken den anekdotisk pointerede lethed i 'Muttertändelei', den sart indadvendte ømhed i 'Wiegenlied', det stormfuldt længselsfulde i 'Cäcilie' eller det pikant sprudlende i 'Ständchen'. Synd, Det Kongelige Teater ikke laver 'Rosenkavaleren' i næste sæson, for Inger Dam-Jensen må være plukkemoden til Feltmarskalinden. Hun stod ellers ret alene i sangene, for i amerikaneren Jahja Lings påfaldende upoetiske akkompagnement var der ingen opbakning at hente. Hvor var f.eks. det fejende schwung i 'Zueignung' eller det delikate i 'Meinem Kinde'? Ling er en omhyggelig dirigent, der rapporterer, hvad der står i hans partitur med et overblik så køligt, at det trækker rim. I Strauss' brillant instrumenterede 'Don Juan' var resultatet faktisk smukt i sin velordnede noblesse, men uden skygge af lidenskab, og det er vel om noget, hvad 'Don Juan' handler om. Antonín Dvoráks klumpedumpe-charmerende 8. symfoni har stærkere brug for en kærlig hånd for at bære sine pointer ud over rampen, og den afslørede tydeligst Lings akilleshæl: en stift pedantisk tempobehandling, der lænser musikken for energi, fremdrift og lune.