0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Leg og vemod

Fænomenal britisk strygekvartet åbnede Tivolis koncertsæson.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv lyden er en sjældenhed: en fuldstændig homogen, varm og fløjlsblødt fyldig strygerklang, der selv i førsteviolinens topregister aldrig bliver skarp eller vaklende.

Men den er ikke kulinarisk selvtilstrækkelig, ikke et mål i sig selv som 'salgsargument'. Det er en klang med vilje og temperament, og den giver god plads til prægnant individuel tilstedeværelse for de enkelte instrumenter. Også mellemstemmerne.

Den unge, britisk baserede, men internationalt sammensatte Belcea-kvartet forener teknisk perfektion med en medrivende musikalsk frodighed og energi. At kalde deres tolkninger livfulde er en underdrivelse, for der er meget mere på spil end blot vitalitet, knivskarp præcision og eksplosive dynamiske kontraster.

Tag nu Haydns sene kvartet i B-dur op. 76 nr. 4, som indledte ensemblets koncert i Tivoli: dialogens pirrende beredte vagtsomhed, de elskelige duetter, hvor to instrumenter mødes i tumulten og - også bogstaveligt - ser hinanden dybt i øjnene for at træde nogle fælles dansetrin, inden de fortsætter til nye oplevelser, buernes lette kys af strengene i visse akkompagnementsfigurer og frem for alt en fortællende fleksibilitet, der gør hver frase, ja hver takt, til en levende meddelelse: Nu skal I bare høre!

Dét er overskud. Af opmærksomhed, sanselighed, humør og følsomhed. Og kreativitet. Samtidig med at Haydns luftige og legende raffinerede satsarbejde blev gennemlyst i alle detaljer. Det blev også den langt tættere, konsekvent kontrapunktiske faktur i Mozarts mesterlige kvartet i A-dur K. 464, og dét er guld værd, for den strukturelle intensitet søger sin lige i samtiden og er en helt central pointe. Dog var præcisionen og den deklamatoriske overlegenhed marginalt mindre end hos Haydn. Som om værket var knap så indkørt.

En helt anden verden mødte vi i Benjamin Brittens 3. kvartet, komponeret i Venedig kort før komponistens død i 1976 - over stof fra operaen 'Døden i Venedig'! Britten var allerede alvorligt syg og kan meget vel have anet, at han ikke havde langt igen.

I hvert fald er hans frie, fabulerende og som altid meget idérige og originalt karakterskabende skrivemåde i dette meget smukke værk gennemsyret af et afskedstagende vemod, der kulminerer i en stor afsluttende passacaglia. Netop denne stemning gjorde Belcea-kvartetten bevægende stoflig og oprigtig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere