Om eftermiddagen havde jeg set Duran Duran i tv i Live 8 fra Rom, hvor Simon Le Bon så ud som om han kedede sig gudsjammerlig, formentlig over sit genopstandne bands umanerligt sløve tilgang til jobbet. Åbenbart havde sangeren, naturligvis i hvid firserjakke og med obligatorisk smalt slips, og resten af det dobbelte D fået elektrochok på vejen til Roskilde. En tur i tidsmaskinen For da de britiske stilikoner, som i mangt og meget definerede firsernes popmusik, dannede Orange scene om til en tidslomme i et par snow washed jeans, kørte tidsmaskinen for fulde drøn. Da gruppen havde overstået comeback-hittet '(Reach Up For The) Sunrise', begyndte firserkanonen at fyre hits af, dansen gik og fællessangen gjaldede til velformede popsange som: 'Hungry Like A Wolf', den næsten salmeprægede 'Ordinary World', 'A View To A Kill', 'Notorious', 'Wild Boys' og ekstrasalutten 'Girls On Film' og 'Rio'. Det fungerede, Duran Duran var tændte og leverede den letbenede pop med tyngde og gedigent samspil. For mange af de nye og kedelige sange Desværre ville veteranerne ikke lade det blive ved nostalgien. Flere numre fra sidste års kedsommelige album, 'Astronaut', og selv om de blev leveret med sjæl af ikke mindst guitarist Andy Taylor, klæder det ganske enkelt ikke Duran Duran at udfordre deres tids puddelhunderockere som Europe og Bon Jovi på guitar. Men resten af partyet var fint, så vi kvitterer med at citere 'tromme-introen' til 'Notorious': »dakkedakkedak« og hjertelig tak for en absolut fornøjelig tur i tidsmaskinen.