Skal man tro dansk tv, er den eneste popmusik, det er værd at beskæftige sig med i dette land, gamle travere i kæften på en flok amatører i det helt store skrud eller unge linselus med berømmelsens søde kløe i den flot stylede frisure. 'Stjerne for en aften', 'Popstars' og 'Idols' har placeret sig så tungt på sendefladen, at den musik, der kommer indefra og bæres frem af en kunstnerisk nødvendighed, er fuldkommen fortrængt fra fjernsynet af konkurrencer for folk, hvis største mål i tilværelsen synes at være en plads på forsiden af Se og Hør. Fred være med dem. Men for de forenede danske tv-stationer er der tale om et dybt mærkværdigt monopol for de amatører, man kynisk kan fodre kameraer med, når tiden er så sprængfuld af fordømt talentfulde musikere med masser på hjerte, som det faktisk er tilfældet. To af de mest talentfulde er den fremragende sanger Nikolaj Rysager og den djævelsk varierede guitarist Noah Rosanes. Sammen udgør de duoen Monopol, som i sommer udgav en drøm af et debutalbum med gruppens navn som titel, hvorpå de lige så forfriskende, djærvt og overbevisende tager poetisk, nænsom og ofte morsom hånd om alt fra hverdagen til den store, svære kærlighed. I nogle forførende, iørefaldende melodier med mundrette og stærke tekster. Langt om længe nåede duoens turné gennem landet frem til København og Rust i fredags, hvor det viste sig, at især mange kvinder har taget Monopols på en gang småskæve og dybt følte univers til sig. Vel først og fremmest gennem de to radiohit 'Fis nu af' og den dampende sensuelle 'Musikken var høj'. Men live sandelig også i høj grad gennem smukke kærlighedssange som 'Hjertets terrorist', 'Hvis vi to var nøgne' og 'Ingen som dig', der føjer nye facetter til. Også den lidt for letkøbte udhængning af den etablerede pladebranche 'Han er desværre til møde' fungerer bedre live som en vredt vrængende karikatur. Først og fremmest takket være Nikolaj Rysager, der på sin egen let distancerede facon er en vokalist og scenepersonlighed med vokseværk, habilt og fint bakket op af den lidt for underspillede Rosanes, Peter Monrad på bas og Tobias Lange på trommer. Mændene bag et monopolbrud, der burde kunne mærkes helt ind i de tv-stationer, som fuldkommen svigter den 'rigtige' danske pop og rock p.t. Det er der ingen grund til, for i hænderne på folk som Monopol er den både vedkommende og underholdende.