I ti år har Bo Kasper og hans fyldige orkester med jazztrommeslager, pianist, blæsere og det hele rejst rundt med svenske popsange, der ikke står stille i én genre. Bo Kaspers Orkester tager en svingom med enten bossa nova, soul, jazz eller viser uden at spille nogen af delene dårligt. Album for album har orkestret fanget flere og flere danske ører, så der nu ligefrem kan arrangeres storbyturneer i Danmark. Det er kun få svenskere forundt, og Bo Kaspers Orkester kvitterede torsdag aften i en Falconér Sal tømt for stolerækker med en to timer lang koncert af de rigtig fine. Hvor musikerne tilsammen sørgede for, at der ikke blev sat lighedstegn mellem det behagelige og det magelige i musikken. Det behagelige er et karaktertræk hos Bo Kaspers Orkester. Venligheden ligger og luner gennem alle genrerne. Der er simpelt hen ingen spor af surhed eller bitterhed i arrangementerne og refrænerne. Hverken i de ungdommelige omkvæd om slingrende fugtigt svir i det nattunge Stockholm eller i de modne sange om køkkenskabe ('Kaos') og ægteskaber, der har varet så længe, at man skal gøre sig umådelig umage for at vælge hinanden hver dag ('Väljer dig'). Men at gøre sig det behageligt er ikke det samme som at være sat og selvtilfreds i Bo Kaspers Orkesters sprog. Det hænger sammen med, at der i nøje afstemte afdelinger af en koncert som den torsdag aften bliver vekslet mellem genrerne, så fødderne ikke når at stå i stampe i en latinjazz-vise med en hilsen til Monica Zetterlund, før knæene i selskab med det disciplinerede og samtidig afspændte orkester vipper tungere ind i en rootsrock med spor tilbage til den grøde og muld, The Band arbejdede i. Når altså ikke lyden er af en helt anden hed, Curtis Mayfield-inspireret soulart, hvor Bo Kaspers stemme lyser kælent igennem en sang som 'När du klär av dig' fra det nye album 'Vilka tror vi att vi är'. Men orkestrets vigtige skelnen mellem det behagelige og det behagesyge skinner også igennem i teksternes angst for at miste. Miste børn. Miste det nøgterne overblik. Miste liv i sidste ende og miste liv i de hverdage, som den lækre musik og de velovervejede, tankefulde tekster sommetider besynger svimlende rigtigt og godt. Uden at overspille. Det var det utvungne og ukrukkede sammenspils koncert i Falconér, og det blev understreget, da Bo Kasper til sidst fik hele orkestret frem på scenen for at modtage bifald. Sanger og guitarist Kasper er hovedpersonen. Men det er i dialogen mellem teksternes uromantiske forstand og musikkens indbydende sødme, at popkunsten opstår. dorte.hygum@pol.dk