Bliver Jens Lysdal egentlig påskønnet helt efter fortjeneste herhjemme? Ganske vist var hans koncert i Copenhagen Jazzhouse onsdag aften pænt besøgt, men der var langtfra så stor en tilstrømning, som jeg egentlig havde forventet. Kan det hænge sammen med, at den musikalske arv, som denne sanger, guitarist og sangskriver bærer med sig, snarere er svensk end dansk, og at han i det hele taget er svær at sætte i bås? For Lysdal spænder umådelig vidt, hvis man skal gøre rede for de mange musikalske kilder, han øser af. Man kan nævne bluegrass, samba, reggae, svensk folketone og jazz. På lignende måde med stemmen, der kan skifte klangfarve fra sang til sang. Men det helt afgørende er den stærke integritet, der kommer til udtryk i Lysdals fremtræden. For selv om rammerne er vide, og de muligheder, der tilbyder sig, udnyttes særdeles fleksibelt, så findes der en kerne i Lysdals kunst, som er markant til stede i alt, han foretager sig. Det er jazzens frasering, der kendetegner hans sang. Og det er noget af den svenske folkevises vemod, der høres som et ekko i de sange, han skriver. Ikke så mærkeligt, at både Sting og Cornelis Vreeswijk dukkede op i mine tanker under koncertens løb. I klanglig henseende kunne Lysdal nærme sig især Vreeswijk - uden dog at lade os være i tvivl om, at det var Lysdals stemme, vi hørte i de tre sange, som Vreeswijk bidrog til programmet med. Netop de blev nogle af koncertens højdepunkter. Fortolket i et mere dystert, rockinflueret stemningsleje, end vi oprindelig kender det, af Lysdal og det fortræffelige hold musikere, bestående af violinisten Bjarke Falgren, guitaristen og saxofonisten Gustaf Ljunggren, bassisten Jon Bruland samt trommeslageren Anders Pedersen. Også de fik rig mulighed for at udfolde sig med Falgren som den mest fremtrædende solist i de veldisponerede arrangementer, ikke mindst i en forrygende udgave af Evert Taubes 'Flickan från Havanna' i sambatakt. Nævnes skal ligeledes Laura Illeborg, der efter pausen sluttede sig til Lysdal i en række duetter. En enkelt sang på dansk blev det endog til, men med al respekt vil det ikke være den, vi vil huske denne herligt stimulerende aften for.