Man skulle helt hen til de sidste minutter af den lige så korte som bizarre koncert med Chuck Berry lørdag aften for at finde en slags mening med begivenheden. Efter at have sunget duet med sin datter om et samleje, der varer hele natten, inviterede Chuck Berry en invasionsstyrke af mere end let beduggede og ikke helt atletiske kvinder på scenen, ledsaget af et par ivrige herrer, til en afskedsdans med enhver form for værdighed. Så faldt den nickel, man i sin tid kunne købe sig en drøm og et drøn for ved at bede jukeboksen om at spille en sang med Chuck Berry, endelig. For den 80-årige legende var ikke kommet til Amager for at hylde sig selv, sin uomtvistelige betydning i rockhistorien eller bare musikken som sådan.
Han var kommet for at gøgle lidt med den lumre (lolita)sex, der kaster sorte skygger over hans privatliv, og for at være fyrbøder for den folkefest, mesteren selv åbenbart anser for at være selve målet med rock og rul. Ungdommens sus Tager man den høje alder i betragtning, er det selvfølgelig fair nok. Ingen grund til hverken fornærmelse eller forargelse dér. Egentlig heller ikke over, at Chuck Berry har valgt et sært stivbenet og meget lidt swingende backingband med sin søn Chuck Berry jr. som ekstraguitarist.
