Hvis man nu forestiller sig, at nogle af beboerne på et plejehjem danner et rockband, hvilket formentlig under ingen omstændigheder er nogen fjern virkelighed, kunne de godt have en lidt hærget morfar på klaver og vokal. Og hvis det band af en eller anden grund fik lov at spille en stribe rock’n’roll-klassikere på den store scene i gigantiske Forum en onsdag aften, ville det formentlig lyde nogenlunde som koncerten med Jerry Lee Lewis. For selv om den 71-årige legende med tilnavnet The Killer lynede med sin imponerende hastige venstrehånd på sit Yamaha-pianos tangenter, var hverken han, det medbragte backingband, lyden eller et så passivt publikum, at det nærmest forekom bedøvet, i stand til at hæve koncerten over det middelmådige. En hulens masse snorkeri Derfor kan vi i København ’prale’ af, at vi i løbet af ganske få uger har haft besøg af to af rockens skabere, som ikke ville stort andet end lige at vise os, hvordan legender ser ud i moden alder. Ironisk nok kunne koncerten med Jerry Lee Lewis formentlig være blevet en anderledes hel og helstøbt forestilling, hvis den i lighed med Chuck Berrys besøg havde været henlagt til de mere intime rammer i Amager Bio.
Men at slippe en ældre herre med mildt sagt slidte stemmebånd løs i en gigantisk bug af en hal med 5.500 mennesker var at spænde pensionsordningen for vildt.
