Det var imidlertid snarest undtagelsestilfælde. Hvor musikken var lyrisk (det er violinsonater i vid udstrækning), svag eller langsom, fortabte fremdrift og retningsfornemmelse sig i velplejet omhu med en uforstyrreligt ensartet, tæt vibrerende violinklang, mens fortællingen gik død. Mozarts B-dursonate K 454, der måske var med af pligt over for den løbende koncertserie, gik nærmest op i nullermænd. Klaveret løftede knap hovedet som seriøs medspiller, og violinen var - kun her! - rytmisk veg. Meget provokation var der i øvrigt heller ikke i programsætningen af Søren N. Eichbergs helt nye og stilistisk ambivalente '... and then she went to the sea' der er komponeret med sympatisk, men langtrukken forsigtighed. Så var der mere frækhed hos Nielsen og Brahms.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























