Det var imidlertid snarest undtagelsestilfælde. Hvor musikken var lyrisk (det er violinsonater i vid udstrækning), svag eller langsom, fortabte fremdrift og retningsfornemmelse sig i velplejet omhu med en uforstyrreligt ensartet, tæt vibrerende violinklang, mens fortællingen gik død. Mozarts B-dursonate K 454, der måske var med af pligt over for den løbende koncertserie, gik nærmest op i nullermænd. Klaveret løftede knap hovedet som seriøs medspiller, og violinen var - kun her! - rytmisk veg. Meget provokation var der i øvrigt heller ikke i programsætningen af Søren N. Eichbergs helt nye og stilistisk ambivalente '... and then she went to the sea' der er komponeret med sympatisk, men langtrukken forsigtighed. Så var der mere frækhed hos Nielsen og Brahms.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Deschamps efter VM-exit: Spanien spillede et niveau over os
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























