Kl. 20.15: Som sædvanlig iklædt en bred sort brille synger briten Gabrielle nogle af sine populære hits. Det er ukompliceret popmusik på god talefod med publikum. Men det er i mange tilfælde, som om den lidt spidst syngende Gabrielle gerne ville have været Diana Ross i Motown anno 'You Cant Hurry Love'. Det er hun ikke. Kl. 21.30: Rytmeteltet er næsten fyldt, mens Swan Lee drager opmærksomheden til sig ved at få sangene fra debutalbummet 'Enter' til at virke større, end de egentlig er. Det er ikke melodierne, og det er heller ikke teksterne, som gør koncerten svær at løsrive sig fra. Det er lyden af et livevant og stadig bedre og bedre spillende orkester, som i varierede arrangementer får mest muligt ud af materialet fra den selvfinansierede debut. 'Enter' er nu solgt i næsten 10.000 eksemplarer og udgives i resten af Skandinavien. Også nye sange viser den fascinerende kontrast mellem den stemningsmættede, ruskende rockmusik og Pernille Rosendahls lidt skingre lillepigeklang. Kl. 23.06: Det regner - igen. Det er mørkt og køligt - igen. Og man skal ikke sjoske langt for at få øje på et derangeret medmenneske med drukblindt blik. Men fra rockscenen flyder og gynger god, funky medicin. Det er den knap 60-årige Isaac Hayes, som leverer. Uanfægtet af publikums i begyndelsen meget afventende modtagelse gik komponisten, pianisten, sangeren og tegneseriestemmen (han er Chef i 'South Park') Isaac Hayes for en times tid siden i gang med at dirigere sit store orkester. Når først bandet er begyndt at køre af sted på en ekvilibristisk boblende rytmebund, så kan man stå i kvarter ad gangen midt i den fyldestgørende lyd af rund gospelsang, fuldfed funkguitar og flydende keyboardflader. Og indimellem er Isaac Hayes selv trådt til mikrofonen. Med en stemme, der afgjort ikke har sin styrke i spændvidden, men derimod i dybden, intonationen og klangen. Han har bl.a. sunget 'Walk On By' fra gennembrudsalbummet 'Hot Buttered Soul', der udkom i 1969 og tog forskud på 1970'ernes soul, disco og rap. Uanset numrenes alder - musikken fra Hayes er så cool og så hed, at den gør godt helt ned i gummistøvlerne. »I love music just as long as its groovy«, messede han, inden han gik i gang med sit mest kendte nummer 'Shaft'. I så fald bør han være en meget selvglad mand.