Det spinkle kinesiske citarinstrument, der kan spille både pentatont og efter vestlige skalaer, blev druknet af tre percussionister og rigelige mængder blæs. Senere blev Jun ordentligt integreret i et nummer, der var bygget op specielt omkring hende, men et eller andet sted forblev hun en gimmick. Fedest var det, hvor hun blev lyttet til og talt opmærksomt med af Han Bennink bag trommerne. Denne hollandske blanding af en kamikazepilot, en buddhistmunk og en mongol er en gudsbenådet musiker. Med et enkelt slag eller med den ene pind i munden kan han flytte et helt orkester. Hans leg med trombonespilleren Jörg Huke, for nu at nævne en anden fremragende gæst denne aften foruden den vildt flagrende Herb Robertson, var et højdepunkt i en lang koncert med svingende niveau. Rytmerne havde tag i huset, når for eksempel 'Caravan' trak læsset, men ofte kullede Dørge og hans musikere ud og tabte os på gulvet. For tredje aften i træk havde JazzHouse totalt udsolgt, så Jungleorkestret har sit publikum, ingen tvivl om det. Og fordi de vil og kan så meget, har de vores tålmodighed. Også når de kuller ud.