Alligevel kunne man godt tale om gensynsglæde for alle parter i et udsolgt Forum. For med Lenny Kravitz er det sådan, at man med god grund kan synes, at man har hørt og set det hele før. Fra han dukkede op i 1989 med 'Let Love Rule', har neohippien Kravitz aldrig lagt skjul på sin inspiration fra John Lennon, Jimi Hendrix og de langhårede værdier og spraglede tekstiler fra 1960'erne. Samtidig er det mest exceptionelle ved Lenny Kravitz næsten, at han, siden han troppede op som flyvefærdigt stortalent, har formået stort set ikke at udvikle sig yderligere. Han har stillet sig selvtilfreds med sin rolle som den nye hippie med svaj i bukserne og hofterne. Kvaliteten af hans plader har været faldende siden 'Let Love Rule' og 'Mama Said'(1991), men hans figur har haft tiden med sig, efterhånden som retromusik, den valgfri identitet og mulatto sexappeal nærmest er blevet indbegrebet af postmoderne storbykultur. Hans tatoveringer og piercinger i næse og brystvorter har sikret ham en position som tidssvarende sexsymbol og et trofast publikum, der blev voldsomt udvidet, da hans hits blev samlet på et opsamlingsalbum. Her kunne et nyt publikum få fornøjelsen af at opdage den tobenede genbrugsstation Kravitz, når han er bedst. For han har sin force i de mere værdiladede og blødt funky ballader, mens de Hendrix-attituder, han dyrkede for fuld udblæsning i Forum, aldrig kom til at stikke dybere end til en selvsikker poseren med gedigen guitarlir. De mere end ti år gamle 'Let Love Rule' og 'Mama Said' var stadig leverandører af publikumstræffere. 'Let Love Rule' og 'Fields Of Joy' blev udført med stensikker vitalitet, mens junkie-fortællingen 'Blues For Sister Someone' også godt kunne fortjene sin afstøvning. Men Kravitz' nyere materiale nyder ikke helt samme bevågenhed. Dermed er den populære neohippie reelt endt i den noget spøjse situation at være en succes, der er retro i anden potens. I 1993 scorede Kravitz et massivt hit med 'Are You Gonna Go My Way'. Et nummer der samtidig var formen på den hårdt rockende kliché, Kravitz i Forum dyrkede med ildhu. 'Are You Gonna Go My Way'? Også i Forum havde spørgsmålet det helt rigtige flipmessianske svirp over sig. Selvfølgelig ville publikum gå Lennys vej. Der blev forståeligt nok jublet over hans opfordringer til flere gode vibrationer og en hel del mere fred på jord. Men ville man tage ham musikalsk på ordet, kom spørgsmålet 'Are You Gonna Go My Way' til at være mere form end indhold. For hvor skal turen gå hen? At dømme efter det danske publikums takfaste »Lenny! Lenny! Lenny!« under ekstranumrene kan Sexy Lenny dog med sindsro stå i stampe en rum tid endnu. 'It Ain't Over Till It's Over'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























