0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sexy Lenny

Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alligevel kunne man godt tale om gensynsglæde for alle parter i et udsolgt Forum. For med Lenny Kravitz er det sådan, at man med god grund kan synes, at man har hørt og set det hele før. Fra han dukkede op i 1989 med 'Let Love Rule', har neohippien Kravitz aldrig lagt skjul på sin inspiration fra John Lennon, Jimi Hendrix og de langhårede værdier og spraglede tekstiler fra 1960'erne.

Samtidig er det mest exceptionelle ved Lenny Kravitz næsten, at han, siden han troppede op som flyvefærdigt stortalent, har formået stort set ikke at udvikle sig yderligere. Han har stillet sig selvtilfreds med sin rolle som den nye hippie med svaj i bukserne og hofterne.

Kvaliteten af hans plader har været faldende siden 'Let Love Rule' og 'Mama Said'(1991), men hans figur har haft tiden med sig, efterhånden som retromusik, den valgfri identitet og mulatto sexappeal nærmest er blevet indbegrebet af postmoderne storbykultur. Hans tatoveringer og piercinger i næse og brystvorter har sikret ham en position som tidssvarende sexsymbol og et trofast publikum, der blev voldsomt udvidet, da hans hits blev samlet på et opsamlingsalbum.

Her kunne et nyt publikum få fornøjelsen af at opdage den tobenede genbrugsstation Kravitz, når han er bedst. For han har sin force i de mere værdiladede og blødt funky ballader, mens de Hendrix-attituder, han dyrkede for fuld udblæsning i Forum, aldrig kom til at stikke dybere end til en selvsikker poseren med gedigen guitarlir.

De mere end ti år gamle 'Let Love Rule' og 'Mama Said' var stadig leverandører af publikumstræffere. 'Let Love Rule' og 'Fields Of Joy' blev udført med stensikker vitalitet, mens junkie-fortællingen 'Blues For Sister Someone' også godt kunne fortjene sin afstøvning. Men Kravitz' nyere materiale nyder ikke helt samme bevågenhed.

Dermed er den populære neohippie reelt endt i den noget spøjse situation at være en succes, der er retro i anden potens.

I 1993 scorede Kravitz et massivt hit med 'Are You Gonna Go My Way'. Et nummer der samtidig var formen på den hårdt rockende kliché, Kravitz i Forum dyrkede med ildhu.

'Are You Gonna Go My Way'? Også i Forum havde spørgsmålet det helt rigtige flipmessianske svirp over sig.

Selvfølgelig ville publikum gå Lennys vej. Der blev forståeligt nok jublet over hans opfordringer til flere gode vibrationer og en hel del mere fred på jord.

Men ville man tage ham musikalsk på ordet, kom spørgsmålet 'Are You Gonna Go My Way' til at være mere form end indhold.

For hvor skal turen gå hen? At dømme efter det danske publikums takfaste »Lenny! Lenny! Lenny!« under ekstranumrene kan Sexy Lenny dog med sindsro stå i stampe en rum tid endnu. 'It Ain't Over Till It's Over'.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere