Dirigent Thomas Dausgaards varemærke er den aggressivt udfordrende attitude. Jo, jo, Torsdagskoncerten havde rigeligt med lækre detaljer og smidig orkesterlyd, men pulsen og den konstante jagt på konklusioner stjal billedet.
Daniel Müller-Schott var hyret ind som celeber frontfigur i Richard Strauss’ ’Don Quixote’, og selv om hans sprøde cello tonede rent igennem med imponerende behændig præcision, var det Dausgaards klapjagt, der brændte sig fast på trommehinderne. Det lød helt regulært godt. Skarpe strygere, masser af mundblæste farver henover og så selvfølgelig den temmelig suveræne 33-årige tysker, der virkelig gik til stålet. Alene i spidsen og på samme direkte facon trak Dausgaard sig også sejrrigt ud af Sibelius’ femte symfoni efter pausen.
