Det var et af de øjeblikke, hvor det rislede ned ad ryggen. Hvor raïmusikkens konge i den grad levede op til sit livsformål om at sige sin mening til enhver tid og ikke ligge under for noget.
Nemlig da han iklædte sig Dannebrog og gav sig til at danse rundt på scenen. Mens den forreste del af publikum, som bestod af fortrinsvis nordafrikanske danskere, hyldede ham betingelsesløst. Forinden havde vi haft den sædvanlige session, hvor han fik rakt først et marokkansk flag op, kiggede skælmsk ned på publikum, som så rakte hans hjemlands flag op, det grøn-hvide algeriske. Så var det på plads.






























