Der var en halv time undervejs i tirsdag aftens orkestergæstespil med Budapest Festival Orchestra, hvor alt var lys, lykke og rygrislende fryd. Den halve time var lig med anden halvdel af det trykte program, hvor der stod, at orkestret ville spille Stravinskys rå og brutale ’Le sacre du printemps’. En af alle tiders kendteste og vanskeligste orkesterklassikere. Resten af aftenen var overraskende bleg og underlig. Det vender vi tilbage til. Det er nemlig rart at skrive om det bedste først, og det ungarske orkester leverede virkelig en mesterlig præstation i Stravinskys voldsomme balletpartitur. Suverænt dirigeret Hele det store symfoniske apparat med otte kontrabasser, otte horn, femfoldige træblæsere og strygere en masse gav nuanceret, sprød og ... ja rent faktisk opførelsespraktisk lyd fra sig, så alting blev til let, samlet og slank orkesternydelse.
LÆS OGSÅ Beethoven med knald på gik rent ind
Koncerthuset var ikke udsolgt til dette det første af sæsonens to internationale gæstespil arrangeret af Nordic Concerts (det andet med Concertgebouw-orkestret fra Amsterdam følger til februar). Men det var klart, at mange var kommet for at opleve noget særligt.
Det oplevede vi også netop med ’Sacre’, hvor Budapest Festival Orchestras dirigent gennem alle 27 år, Iván Fischer, suverænt og uden partitur ledte sine tropper, så det bare var at fokusere og imponeres.
Overraskende oplæg Men det, der gik forud, var ikke, hvad man kunne have ønsket sig som turnéprogram fra et klasseorkester, der aftenen før havde spillet i Hamburg, og som i går afsluttede sin turné i Oslo. Et par meget korte stykker fra senere i Stravinskys karriere var det overraskende oplæg til aftenens solist, den begavede amerikanske pianist Emanuel Ax. Nærmere betegnet den symfoniske udgave af den lille ’Scherzo À la russe’ samt en blikmusikagtigt beskidt tango. Ligeledes i orkesterversion. Og hvad spillede han så, manden, der sagtens kunne have givet os Brahms? Han spillede Stravinskys lille ’Capriccio’ i tre satser for klaver og orkester fulgt af en klaverkoncert i D-dur af Haydn. Samt frit håndteret Schubert som ekstranummer. Sekshjertet Stravinsky Han gjorde det udmærket, Ax. Både i Stravinskys minikoncert, hvor klassisk vraggods endevendes på lidt enerverende vis, og i Haydns koncert, hvor det graciøse og lette også i orkestrets spillestil kom til sin ret.
