Musikalsk modenhed handler også om at have modet til en overraskende programcocktail. 63-årige Amalie Malling havde i hvert fald sammensat et alt andet end forudsigeligt program for sin solorecital på årets Schubertiade.
Nok begyndte hun hos festivalens hovedperson, Schubert, med en rigtig gribende fortolkning af hans magisk sarte ’Moments Musicaux’. Men i virkeligheden fungerede de seks stykker kun som et afsæt til en raffineret rejse rundt i den romantiske musikhistorie med spejlbilleder sat op fra det sene 20. århundrede. Det blev en aften med så mange indbyrdes referencer så mange steder hen i klavermusikken, at enhver kunne blive rundforvirret. Men heldigvis var det samtidig også ’bare’ en samling klaverstykker, der alene i kraft af sanselig skønhed fungerede som musikalske mavepustere. Stor dramatik Schuberts musikalske øjeblikke viste med meget få midler mange af de aspekter, den romantiske musik tilbyder. Fra smuk langsommelighed af øretæveindbydende naivitet til fri leg, stor dramatik og umulig ironi. Så da øjeblikkene efter 20 minutter blev afløst af ungarske György Kurtágs hyldest til Schubert – i den første af tre små afsindige stykker fra den 85-åriges stadig voksende ’Jatekok’-samling – var der allerede en vægtig oplevelse at spille op imod. LÆS OGSÅKlassisk-poppens topstjerne spillede de sikre kort Játékok er leg formuleret i ekstremt kondenserede småformer, og Malling er ekspert i at fortolke dem. Kurtág har ry som en hård hund over for de musikere, han arbejder med, og aftenens kunstner kunne da også inden koncerten i et interview til P2’s lyttere fortælle, hvordan manden engang havde heglet hende igennem bare fire stykker i løbet af otte timer. Og viderebringe Kurtágs lakoniske kommentar efter nogle og tyve gennemspilninger af det samme stykke: »Nu er det allerede lidt bedre«. En sært grum-skøn Kurtághyldest til Franz Liszt – nærmest brutal og følsom på samme tid – dannede overgang til Liszts to begsorte forudsigelser af svigerfaren Wagners snarlige død, ’Trauergondol 1 og 2’. Her hev Malling formfuldendt tangenterne ned i underverdenen, viste, hvordan der var mørkt og faretruende – og trak det hele med op i lyset igen. Faretruende luftfugtighed Tilbage hos Kurtág sluttede første afdeling med en klagesang plus en kærlighedssang og så noget, der mest af alt må kaldes en fysikøvelse. Iført hvide handsker som beskyttelse kørte Malling neglene op og ned ad først de hvide, så de sorte tangenter – og endelig i kombination.
