Lyt til artiklen
I Mali kommer der i disse år en række sangerinder frem, som gør op med traditionerne og taler mændene midt imod. Her har Tracy Chapman betydet meget som rollemodel, og der er en veritabel bølge i gang af singer-songwritere med Rokia Traoré i spidsen, som med afsæt i vestlige forbilleder formår at inkorporere den lokale musik.
Fatoumata Diawara (Mali/Frankrig)
DR Byen, Foyer Stage 1. Fredag
Fatoumata Diawara er et andet bud på en kommende stjerne. Hun har en smuk, men også nasal stemme og et smil, der lyser hele verden op, så man forstår, hvorfor hun også er på vej til at blive en hjemlig filmstjerne.
Orkestret var en enkelt sammensat overvejende fransk gruppe, og den afrikanske guitarist var reelt eneste solist ud over Diawara. Han spredte til gengæld lavmælte genialiteter med sin rustne picking-teknik på guitaren taget direkte fra reggaens barndom, ligesom han kunne en masse af de cyklende forsirede guitarløb, som især kendes længere nede i Afrika.
Et dejligt, men også harmløst sæt med en lettere blå tone, der understregede, at der stadig må en del til, hvis Fatoumata Diawara skal være det nye store håb for det kulturelle skatkammer i Vestafrika.
