Sjældent har man da set så begejstret en dirigent som Santtu-Matias Rouvali, der fredag storsmilende og med stormskridt erobrede scenen og kastede sig over to af orkesterlitteraturens helt store klassikere. Armene blev smidt højt op i luften, mens den lille finne styrede slagets gang og gav indsatser til samtlige instrumentgrupper i Sibelius’ romantisk rugende 2. Symfoni. Resultatet var en opførelse præget ikke kun af entusiastiske slag i luften, men også af store og klare ideer om, hvordan musikken skulle formes, så udtrykket udnyttede hele skalaen. Fra tyst inderlighed til fuldt knald på hele det lille orkesters bageste række af messingblæsere! Professionelt Sibelius stod stærkt, og orkestret elskede den finske charmetrold. Han fik en gjaldende flot touche smidt efter sig på vej hjem som tak for en stor oplevelse og en ildhu, ikke alle gæstedirigenter kommer til byen med. Der er noget særligt ved at opleve talent formes, og Santtu-Matias Rouvali er i sagens natur endnu ikke en fuldt færdig dirigent. LÆS OGSÅHypet solist gik helt i sort Ligesom violinisten Nikolaj Znaider dagen inden i Koncerthuset ifølge anmelderkollegers beretninger stadig er i gang med at udvikle sig som dirigent, var den lille finne med det enorme dirigenthår stadig stiv og konstrueret i sin musikalske opfattelse i Konservatoriets Koncertsal.
Dvoraks hyperekspressive cellokoncert, der ligesom Sibelius’ symfoni staver passion og romantik med stort, forblev i grunden uforløst, hvad orkestrets indsats angik. Men det var en fornøjelse at opleve en så ung dirigent akkompagnere sin solist så professionelt.For afslappet Toke Møldrup var knivskarp og sikker, da han satte sig med celloen, og Rouvali fulgte omhyggeligt hans gennemførte buestrøg. Så pyt med, at orkesterstemmerne ikke altid blev ført igennem med samme plasticitet og præcision. Santtu-Matias Rouvali er på vej til at blive en virkelig god dirigent. Toke Møldrup er allerede en ægte solist. Med velkomst fra en orkestermusiker fik koncerten en lang og løs introduktion. Med et virtuost stykke pillearbejde fra Møldrup som ekstranummer fulgt af et jazztema fra orkestrets mangeårige bratschist Peter Fabricius, der nu går på pension, blev rammen om de to orkesterværker sjasket. Sjællands Symfoniorkester har på alle måder smidt slipset. Det kan også blive for afslappet. FACEBOOK
