0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Europæisk folkefest lyser op i Garnisons Kirke

Catalanske Jordi Savall var tilbage i København med koncert i ren vitalitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Barokt. Her ses Concerto Copenhagen øve sig sammen med dirigent og cemballist Lars Ulrik Mortensen

Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det svingede og sang med lut, tamburin og fiol som den folkemusik, man forestiller sig på markedet i middelalderen.

Eller også formede trompeterne og trommerne statelige marcher som teatralske ceremonier ved et hof i meget gamle dage.

Jordi Savall og Concerto Copenhagen havde fat helt nede ved vores fælles europæiske rødder, og alligevel føltes musikken pudsigt nok meget fremmed. Men rigtig interessant og rigtig velklingende.

Små, glemte danse
For selv om orkestermusikken af komponister som Guillaume Dumanoir og Jean-Baptiste Lully fra slutningen af 1600-tallet eller G.F. Händel 50 år senere var skrevet med almindelige noder for forgængere til de instrumenter, vi kender fra symfoniorkestrene i dag, fik musikken en helt ny drejning i hænderne på Savall.

De tre orkestersuiter lørdag var samlinger af små, glemte danse med hver deres karakteristiske trin.

Enten bare bygget på rytmiske figurer fra gamle hofdanse eller i Lullys tilfælde balletmusikken fra hans opera 'Alceste'. Og præcis sådan lød det. Som dans. Ikke noget med elastik i tempoet eller utydelige markeringer af slagene som i romantisk orkestermusik.

LÆS OGSÅ

1, 2, 3, 4 med guitar og tamburin, så alle i den stuvende fulde Garnisons Kirke kunne have rejst sig og danset i kæder. Nok virkede titler som gavotte, sarabande og gigue på forhånd ukendte for mange. Men i Savalls gennemmusikalske verden kunne alle helt umiddelbart og med kroppen forstå, at de dækker over måder at flytte fødderne på.

70-årige Savall fik tidligere i år Sonnings Musikpris for sit livslange arbejde med at grave i den europæiske musikhistories barndom og frem for alt puste nyt liv i den. Både som mesterspiller på gamben - den i dag næsten glemte krydsning mellem en cello og en guitar - og som praktiserende musikhistoriker.

Altså, hvordan de gamle noder egentlig har været spillet og på hvilke instrumenter.

Barokmusik lige i synet
Forårets priskoncert var en lidt speciel affære med glimt af Savalls mange sider. Lørdag var bare barokmusik lige i synet. Der var simpelthen ikke noget forstillet eller højstemt over musikken - og der var vist heller ikke noget skel mellem musik med noder og folkemusik. Det handlede alene om nærvær, energi og spilleglæde.

Som gambesolist med ryggen til orkestret og uden dirigent spillede Savall en suite af Georg Phillip Telemann. Igen dansesatser.

Og selv om strygerne fra Concerto Copenhagen og Savall kun sjældent spiller sammen, var det en opvisning i godt musikerskab med vitalt og konstant pulserende samspil mellem det specielle strygeinstrument med den sarte klang og de mange specialister bevæbnet med barokbuer og lette strøg.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Anno